Den vanskelige samtale

Hun havde gået som katten rundt om den varme grød i længere tid. Han passede bare ikke ind på holdet. Hans værdier handlede om ham selv - og holdets værdier handlede om at hjælpe hinanden. At man løftede i flok og ikke havde tilhyldede stjerner. Det var en svær beslutning.

Men han gjorde det på nogen måder både let og svært for hende, for han gjorde noget, der tvang hende til at handle. Han omtalte en af sine kolleger som en dum kælling. Det går ikke. Og det går slet ikke, når man har et hold, der løfter i flok og som behandler hinanden respektfuldt.

Men hvordan skulle hun sige det til ham? Hun vidste, at han kunne reagere voldsomt, når noget gik ham imod, og hun orkede bare ikke den konfrontation.

Så hun gjorde noget klogt.

Hun spurgte nogen kolleger og fortrolige om de ville hjælpe med at køre samtalen igennem på forhånd. Så en af kollegerne stillede op som ham, der skulle væk. Og alle stillede de spørgsmål om ham og hende og deres relation.

De prøvekørte samtalen to gange og så sad den i skabet.

Begge gange kørte samtalen uden afbrydelser fra de andre, der holdt sig helt fysisk i baggrunden. Mellem de to gange kom der kærlig feedback til, hvordan samtalen kunne være målrettet, tydeligere og samtidig empatisk.

Noget, der er utroligt vigtigt, når man står over for en vigtig samtale er, som Stephen Covey har som en af sine 7 vaner, at man går ind i det med slutmålet for øje. At man er sig helt klart bevidst om, hvad skal udbyttet af denne samtale være.

Hendes samtale gik fint. Hun var beslutsom, empatisk, holdt sig på sporet og budskabet gik klokkeklart igennem uden vredesudbrud eller misforståelser.