Certificeret ledelsescoach, stresscoach og sorgspecialist - med dokumenterede metoder, ikke tommelfingerregler.
Om Mette Hvied Lauesen
Du har nået langt. Måske er du leder nu, måske stadig på vej derhen. Men et sted undervejs er noget begyndt at knirke.
Du er træt på en måde, søvn ikke rigtig løser. Du yder, leverer, holder sammen på tingene - og alligevel er der en lav, vedvarende fornemmelse af, at noget er ved at slippe. Måske handler det om stress, der har sat sig i kroppen, før du nåede at kalde det ved navn.
Måske handler det om, at du som introvert bruger al din energi på at fungere i et rum, der ikke er bygget til dig. Måske er du leder og kan mærke, at ansvaret for andres trivsel begynder at koste på din egen. Eller også har du mistet noget - et job, en kollega, en identitet du plejede at kende - og ingen omkring dig har rigtig plads til at tale om det.
Det er der, jeg kommer ind.
Jeg hjælper med det, der ikke altid har et navn
Jeg er certificeret ledelsescoach, stresscoach, karrierecoach og sorgrådgiver med mere end 10 års erfaring, uddannet gennem et ICF-akkrediteret coachprogram.
Jeg har hjulpet ledere i ind- og udland siden 2018, og jeg underviser årligt omkring 200 forskere og ledere på internationalt anerkendte lederkurser. Jeg arbejder ikke med trends eller metoder, jeg selv har fundet på - alt, jeg bruger, er dokumenteret, testet og bevist.
Jeg arbejder med ledere, introverte og stressramte, der har brug for mere end gode råd. De har brug for nogen, der kan se mønsteret bag symptomet - og en metode, der rent faktisk er testet, ikke bare inspirerende.
Det, der adskiller mig fra de fleste andre coaches, er, at jeg er uddannet inden for afhjælpning af sorg. Jeg bruger den viden bredt - ikke kun ved dødsfald, men også når du har mistet noget, du ikke havde regnet med at miste: En jobfunktion, en identitet som leder, troen på, at det her ville føles anderledes på det her tidspunkt i karrieren. Det bliver sjældent kaldt sorg i en arbejdssammenhæng. Vi kan kalde det, hvad vi vil. Det føles på samme måde.
Jeg tror ikke på quick fixes eller inspirationstaler.
Jeg tror på strukturerede, beviste forløb, hvor vi finder frem til, hvad der rent faktisk er på spil for dig - og arbejder derfra ud fra metoder, der er afprøvet, ikke opfundet undervejs.
Humor er et fast redskab i mit arbejde. Jeg tager dig og dine udfordringer alvorligt, men jeg serverer gerne de svære sandheder med et glimt i øjet. Det gør dem lettere at tage imod - og lettere at handle på.
Du skal regne med at blive udfordret. Jeg viser vejen, men du skal gøre arbejdet.

Stress
Jeg er certificeret i Bjarne Toftegårds stresscoachingmetode, Danmarks ældste og mest velafprøvede stresscoachuddannelse.
Ledelse
Fra ny leder, der leder efter ro, til erfaren leder, der vil reducere konflikter og stå tydeligere i rollen.
Introversion
At tage din plads uden at skulle blive en anden, end du er. Læs mere om coaching for introverte
Karriere
Når du er i tvivl om, hvorvidt det er dig eller rammerne, der skal ændre sig.
Sorg og tab
Certificeret Grief Recovery Specialist og uddannet i Edu Therapy. Jeg hjælper både ledere og private igennem sorg, uanset om tabet er et dødsfald eller noget, der er sværere at sætte ord på.
Læs mere om sorg og tab - og på slipsorgen.dk

Min erfaring siger mig, at det er lettere at få afklaret helt præcist, hvad man har brug for, når man har et menneske, der stiller spørgsmål om noget, som de har hjulpet med før.
Man ved jo heller ikke altid, hvorfor noget ikke virker på sin bil, vel? Der spørger man sin mekaniker, der har en masse viden om biler. Uden i øvrigt at sammenligne dig med en bil!
Når du booker en indledende samtale med mig, så er den altid gratis og uforpligtende.
Du vil blive taget alvorligt – med et smil
Humor er et tilbagevendende greb i min coachingpraksis. Jeg tager altid mine kunder og deres problemer alvorligt, men serverer gerne de svære sandheder med et glimt i øjet, der gør dem lettere at sluge.
Du vil blive udfordret
Uanset om du søger større ro i lederrollen eller har brug for afklaring om et jobskifte, skal du regne med, at jeg udfordrer dit verdensbillede og de ubevidste bias, der spænder ben for dig i dit arbejdsliv. Formålet er at give dig det skub, der skal til, for at du kommer derhen, hvor du vil trives.
Jeg viser vejen, men du skal gøre arbejdet
At blive coachet er krævende. Jeg fører dig sikkert igennem processen, men resultatet afhænger af din egen indsats, og hvor meget du er klar til at flytte dig mentalt.
At blive coachet er krævende. Jeg fører dig sikkert igennem processen, men resultatet afhænger af din egen indsats, og hvor meget du er klar til at flytte dig mentalt.
Derfor kan jeg hjælpe
Jeg har over 10 års erfaring med at rådgive ledere. Siden 2018 har jeg som selvstændig ledelsescoach hjulpet ledere i ind- og udland til at udvikle deres personlige ledelsesstil og finde ro i lederrollen.
Jeg underviser desuden årligt 200 forskere og ledere i at skabe et positivt og produktivt arbejdsmiljø på internationalt anerkendte lederkurser* via mit tætte samarbejde med Leadership Sculptor.
*EMBO Laboratory Leadership
Jeg har en veludstyret værktøjskasse af evidensbaserede certificeringer, uddannelser og konkrete værktøjer, som jeg kender i dybden. Derfor ved jeg også, præcis hvilke værktøjer vi skal trække på, alt efter hvad der passer bedst til dig og din situation.
Jeg dygtiggør mig løbende gennem efteruddannelse og nye certificeringer.
ICF-certificeret ledelsescoach
Jeg er certificeret coach fra Manning Inspire. Uddannelsen er Level 2-akkrediteret af det internationale coachingforbund, International Coaching Federation (ICF).
Certificeret stresscoach
Jeg er certificeret i Bjarne Toftegårds stresscoachingmetode, der er Danmarks ældste stresscoachuddannelse. Metoden er solidt teoretisk og praktisk funderet, og der er videnskabelig evidens for, at den virker.
Certificeret mBIT coach
Jeg er certificeret i den neurovidenskabeligt funderede metode mBIT (multiple Brain Integration Techniques) fra mBRAINING International. Metoden er en videreudvikling af NLP og giver ledere en holistisk indgang til adaptiv ledelse.
Uddannet Enneagram Practitioner
Jeg er certificeret i persontypeværktøjet Enneagrammet fra hedengangne Think About It. Jeg har været Vice President for den globale bestyrelse for International Enneagram Association og var i mange år formand for den danske afdeling af organisationen.
Certificeret rådgiver i Kommunikationsspejlet
Jeg er certificeret til at rådgive ledere ud fra værktøjet Kommunikationsspejlet, som er udviklet af den danske forsker Anne Katrine Lund.
Certificeret Grief Recovery Specialist
Jeg er certificeret Grief Recovery Specialist fra Grief Recovery Institute i England. Ud fra den evidensbaserede Grief Recovery Method hjælper jeg ledere igennem sorg og tilbyder sparring om, hvordan du leder en medarbejder i sorg. Jeg tilbyder også sorgforløb for private. Læs mere om mine sorgtilbud til private på slipsorgen.dk.
Certificeret inden for Edu Therapy
Edu Therapy er en canadisk udviklet systematisk og strukturet sorgbearbejdningsproces baseret på kognitiv adfærdsterapi. Det er en metode, der har hjulpet tusinder med tab som fx dødsfald, stof- og alkoholmisbrug, skilsmisse, tab i barndommen og meget andet.
Cand.mag. i engelsk og kommunikation
Jeg er oprindeligt uddannet cand.mag. i engelsk/amerikanske samfundsstudier og kommunikation fra Københavns Universitet. Jeg taler engelsk på modersmålsniveau og underviser ledere og forskere i ind- og udland.
Jeg har været kommunikationsrådgiver i mange år og har set, hvor effektivt det gode lederskab kan være - og omvendt hvor resulter oprindeligt uddannet cand.mag. og har været kommunikationsrådgiver i mange år.
Jeg brænder for
at gøre livet lettere for introverte
at skabe bedre og mere autentiske ledere
at støtte mænd og kvinder i det personlige lederskab – at kunne vælge og beslutte i overensstemmelse med deres egne værdier og ønsker
at hjælpe mennesker med at fjerne alt det støj, der gør det svært at være autentisk
at guide mennesker gennem stress og sorg, så de kan få deres hele liv tilbage igen
Noget, der er karakteristisk for mig, er, at jeg er god til at skabe det tillidsfulde rum, at jeg er god til at stille de “rigtige” spørgsmål, at jeg bruger humor – og at jeg ikke lader dig slippe udenom.
Jeg taler engelsk på modersmålniveau, og har også derfor masser af kunder i udlandet.
Inkluderer fx
Enneagrammet
NLP
IKIGAI
mBIT-coaching
Livshjulet
Min egen Grundstenen-model om dit livs WHY

Connect to Grow leverer ekspertise og support til organisationer inden for organisationsudvikling, ledelsesudvikling, mentorering, strategiudformning og -implementering samt uddannelse af fagfolk i organisationsudvikling.

Leadership Sculptor hjælper forskningsledere, der arbejder i konkurrenceprægede miljøer og ønsker at optimere produktiviteten og mindske konflikter, så de bedre kan opnå de vigtige mål i livet.
© 2026. All Rights Reserved
K.P. Danøsvej 3 | 4300 Holbæk | Denmark | CVR nr. 27531385 | +45 26 18 61 90