7 måder at forøge dit selvværd på

Design uden navn - 2023-02-25T123110.808

Et lavt selvværd tager en masse muligheder fra dig. Og for at det ikke skal være løgn, så forhindrer det dig også i at SE alle de muligheder.

Noget vigtigt at huske er, at selvværd faktisk absolut intet har med dine konkrete færdigheder at gøre - eller hvordan andre mennesker vurderer dine færdigheder. Så du kan sagtens være pivgod til noget og have lavt selvværd, ligesom du kan være forrygende elendig til noget og alligevel have godt selvværd.

Tænk pænt om dig sig = mere modstandskraft

Har du godt selvværd, vil du formodentligt tænke positivt om dig selv og om livet. Dette betyder, at du har mere modstandskraft, og også er bedre til at håndtere livets udfordringer.

Har du lavt selvværd, er du formodentligt ret selvkritisk, og har det sværere ved at komme igen fra nedture. Så kan det være, at du bevidst undgår vanskelige situationer, og så er du fint i gang med at gøre dit selvværd mindre, for det bliver ofte øget, når man håndterer vanskelige situationer udmærket.

Derfor kan lavt selvværd påvirke både, hvad du foretager dig i livet og hvad du udretter i livet. Altså handlinger og udbytte.

Så det kan godt betale sig at arbejde aktivt med dit selvværd. Og det at du har læst med indtil videre, tyder på, at du er godt på vej.

 

Her kommer 7 råd til booste dit selvværd:

1. Identificer og gør noget ved dine egne negative overbevisninger.
Det er det første skridt. Læg mærke til, hvad du tænker om dig selv. Det kan fx være, at du tænker "jeg er slet ikke klog nok" eller "jeg har ikke nogen venner". Når det sker, så find beviser på det modsatte. Skriv både overbevisningen og beviset ned, og se på det jævnligt for at minde dig selv om, at denne negative overbevisninger ikke er sand.

 

2. Find og anerkend det positive om dig selv
Det er også en god ide at skrive de positive ting, du kan komme i tanke om om dig selv. Det kan være, at du er god til sport, eller pæne ting som andre har sagt om dig. Når du så måske har en 'nede-dag', så tag det frem og se på det, og mind dig selv om, at der faktisk er masser af godt at sige om dig. Måske får du tanken "Jamen, det sagde hun bare for at være høflig", så husk lige på, hvor sjældent andre gør sig umage for at sige noget specifikt falsk.

Helt generelt, så er en positiv indre dialog en stor del af det at forbedre dit selvværd.

Hvis du nu opdager, at du siger ting til dig selv som fx "Jeg er ikke god nok" eller "Det finder jeg aldrig ud af", så vend dem lige aktivt rundt og sig helt bevidst "Det kan jeg godt" eller "Hvis jeg gør mig umage, så kan jeg godt - det bliver måske svært, men jeg kan godt!"

I starten vil du nok lægge mærke til, at du ryger i med alle dine dårlige vaner, men hvis du gør dig umage over tid, så vil du begynde at tænke mere positivt om dig selv - og det forbedrer dit selvværd. Dyrk de positive relationer - og undgå de negative.

 

3. Dyrk de positive relationer - og undgå de negative.

Du har jo nok bemærket, at der er nogen mennesker - og relationer, hvor du trives bedre end andre.


Hvis du har mennesker i dit liv, der ikke nærer dig, så undgå dem. Sørg for at have relationer, der nærer dig, hvor du føler dig tilpas - og så undgå dem, hvor du ikke føler dig tilpas, og hvor de ikke gavner dig.


4. Slap lidt af
Du behøver ikke at gøre det rigtige hele tiden. Du behøver ikke engang at tænke godt om dig selv hele tiden.
Selvværd svinger fra situationer til situation, fra dag til dag og fra time til time. Nogen mennesker har det godt og afslappet med venner og kolleger men er utilpas og generte over for fremmede. Nogen kører deres arbejdsliv helt fantastisk men har sociale problemer privat og omvendt.


Slap af. Vi har alle tidspunkter, hvor vi er lidt nede, og hvor vi skal arbejde lidt mere for at bevare vores selvopfattelse.

Pointen er, at du ikke skal slå dig selv i hovedet. Vær kærlig mod dig selv og forsøg at være mindre kritisk.
Forsøg at undgå at omtale dig selv negativt til andre, for det forstærker dine negative tanker - og så giver det også andre et formodentligt forkert billede af dig.

Du hjælper dig selv bedst på selvværdsfronten ved at forkæle dig selv, hver gang du gennemfører noget, der er svært eller hårdt eller bare kommer helskindet gennem en særlig dum dag.


5. Arbejd på at blive mere assertiv og lær at sige nej
Mennesker med lavt selvværd har det ofte svært med at holde på sin ret og passe på sig selv og sige nej til andre.


Det betyder, at de let bliver overbebyrdede derhjemme eller på arbejde, for de kan ikke lide at sige nej til nogen. Men det øger bare stress-niveauet og gør det hele endnu sværere.

Det hjælper derfor på dit selvværd at arbejde med at være mere selvsikker. Nogen gange så hjælper det faktisk på dit selvværd bare at LADE SOM OM, du er selvsikker. Det sætter nemlig spor i hjernen - og jo oftere du gør det, jo mere naturligt bliver det.


6. Gør noget godt for dit fysiske helbred
Det er meget lettere at have det godt med sig selv, når man er i god form. Desværre er det sådan, at hvis du har lavt selvværd, så har du nok en tendens til ikke at give dig selv nok omsorg, muligvis fordi du ikke helt føler, du 'fortjener' det.


Prøv at dyrke lidt mere motion, spis sundt og få sovet nok. Det er også en god ide at sætte tid af til at slappe af og gøre noget, du virkelig har lyst til i stedet for noget, som andre forventer, du skal gøre. Prøv det og så om det ikke kan gøre en stor forskel på, hvordan du har det med at se dig selv.

 7. Tag imod nogen udfordringer!
Hvis du har lavt selvværd, så er der en god sandsynlighed for, at du undgår udfordringer og svære situationer. Det her betyder ikke, at det er noget, du kun selv skal gøre. En del af udfordringen kan netop være at bede om hjælp, når du har brug for det. Bare du er klar på at prøve noget, som du ved bliver vanskeligt at opnå.


Når du så har gjort det, så har du bevist over for dig selv, at du godt kan.


Dette udfordrer dine negative overbevisninger og vil derfor forbedre dit selvværd. Jo oftere du gør det, jo større forbedring.

Som med alle andre forandringer, så sker der kun noget, når du GØR noget. 


Kategorier

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!