
Måske kender du det: Du sidder tilbage på arbejdet efter ferien, og allerede det første ping fra indbakken får dig til at fare sammen. Kroppen reagerer hurtigere, end du når at tænke – hjertet slår et slag ekstra, skuldrene trækker sig sammen, og du mærker, at roen fra ferien allerede er forduftet.
Det kan være svært at forstå. For var ferien ikke netop tænkt som tiden, hvor du skulle hente energi og komme tilbage med overskud?
Kroppen i konstant alarmberedskab
Når vi arbejder meget længe uden pauser (og ferie kan godt blive opfattet som arbejde af den overbelastede krop), er det især nervesystemet, der betaler prisen. Kroppen er skabt til at håndtere pres i korte perioder – en deadline, et projekt, en præsentation – men ikke til at være “på” i ugevis eller månedvis.
Når vi ikke får restitution, sker der blandt andet:
- Stresshormonerne kortisol og adrenalin bliver ved med at være høje.
- Musklerne forbliver spændte, som om vi hele tiden er på vagt.
- Åndedrættet bliver mere overfladisk, og det sender igen signaler til hjernen om, at vi er under pres.
- Søvnen bliver dårligere, fordi kroppen ikke kan finde ro.
Med andre ord: Systemet kommer aldrig helt ned i gear.
Når ferien ikke var ferie
Du har måske oplevet at tage på ferie – men alligevel ikke rigtig får koblet fra. Tankerne kører videre, måske tjekker du mails, eller også sidder du mentalt i næste opgave, som venter efter ferien. Mens du er på feriet.
Det, kroppen registrerer, er ikke destinationen, men tilstanden. Og hvis tankerne bliver ved med at minde om hverdagen, så forbliver nervesystemet i alarmberedskab, selvom du sidder i en liggestol ved stranden.
Hvordan det kan føles efter ferien
- Du vågner og er stadig træt.
- Du har svært ved at holde fokus – også på de simple opgaver.
- Du føler dig mere irritabel eller flad end normalt.
- Du mærker, at ferien ikke løste det, du havde håbet.
Hvad betyder den manglende hvile for dig
På kort sigt mærker du måske bare træthed eller irritabilitet. Men på længere sigt kan manglende reel restitution føre til:
- Øget risiko for udbrændthed.
- Lavere immunforsvar, så du oftere bliver syg.
- Svært ved at mærke glæde, selv når ting burde føles gode.
- En fornemmelse af hele tiden at være bagud – også efter ferie.
Små skridt, der måske hjælper
Selv når ferien er slut, kan du give kroppen små lommer af ro:
- Skab korte pauser i løbet af dagen – det behøver ikke være lange fridage.
- Prioritér én ting ad gangen og lad være med at multitaske.
- Brug kroppen på rolige måder: gåture, let bevægelse, stræk.
- Hold en fast rytme med søvn og måltider – det hjælper nervesystemet på plads.
Men hvis din krop har været i alarmberedskab længe - måske for længe - så kan det være svært at overskue og følge de der gode råd. For fokus er på det næste pling, den næste email, den næste opgave - bare for at overleve. Sådan var det i hvert fald for mig.
Hvis din krop i længere tid har kørt i overlevelsesmodus, kan det være svært at finde ro alene. Og det er ikke et spørgsmål om viljestyrke – det er et spørgsmål om at få den rette støtte og metode til at hjælpe kroppen tilbage i balance.
Og nu siger jeg noget, der lyder brutalt: Af hensyn til din familie, dine kolleger - og ikke mindst DIG SELV, vil du ikke godt få gjort noget ved det? Jeg kan hjælpe dig med ro i kroppen, ro i tankerne - ro i hverdagen. Skriv eller ring.
Kommentarer