Den daglige støttemail - 90 dage
Når man har mistet kan de mest simple ting blive svære og tunge. Bare det at stå op om morgenen kan være svært.
Din daglige støttemail er en mail, hvor du hver dag får en lille opgave, en refleksion, gode råd eller andet, der kan være en støtte i dit tab. Ofte vil det handle om, hvordan du har det med nogen eller noget - sådan helt ærligt.
For at få det bedre med sit tab, så er det nemlig vigtigt, at du får identificeret, anerkendt og sat ord på dine følelser på forskellige måder. Det hjælper den daglige støttemail dig med.
Den daglige støttemail er resultatet af mine erfaringer og hjælp til mennesker, der har mistet. Vi har ikke brug for trøst. Vi har ikke brug for tomme, gode råd. Vi har brug for noget, der kan lindre og støtte os. Det får du her.
Det er ikke et bearbejdningsforløb, men det er de små ting i hverdagen, der kan gøre livet lidt lettere i en svær tid.