Lyver du også?

Jeg tror, du går og lyver. Ikke sådan på de store linjer, men på de små linjer. Jeg tænker, at når din tandlæge spørger dig, om du bruger tandtråd, så har du nok en tendens til at sige ja, selv om det ikke passer. Når I taler om sund kost og motion, så har du måske nok en tendens til liiige at overdrive lidt. Eller du siger måske pænt nej tak til kage på arbejde, og så giver den gas med chokolade og rødvin, når du kommer hjem?

Det er ikke store løgne eller fortielser. Men de er der. Og på den lange bane betyder de faktisk, at du ikke er autentisk over for dig selv. At du ikke står ved den, du er. Og hvis du nu skulle komme med et gæt, er det så godt eller skidt, tror du? Hvad gør det ved din selvopfattelse, at du ved, at du går rundt og smålyver?

Og nu kommer der en provokation, som du kan tænke lidt over: Hvor meget tror du egentligt, at ”de andre” går op i, hvad du gør eller hvad du spiser? Ikke meget, vel? Så derfor kan du jo lige så godt være ærlig, stå ved den, du er og måske, hvem ved, være en god rollemodel for andre? For du er jo ikke noget skidt menneske – du er bare ikke sådan HELT ærlig over for dig selv, vel?