Vi SKAL tage sorgen alvorligt

Der sker meget på sorgfronten for tiden: Forskningsprojekter om sorg. En ændret lovgivning for forældre, der mister børn, børn kan få mere hjælp, hvis de har mistet osv.

Fællesnævneren er oftest dødsfald, men sorg er også skilsmisse, alvorlig sygdom, kærestesorg, tab af husdyr, omsorgssvigt osv. Og det taler vi fortsat meget lidt om, selv om sorg er en helt normal og naturlig reaktion på noget, der giver en følelse af tab. Herunder tabet af, hvad man med rimelighed kunne forvente.

 

Sorg er en følelse – den skal ikke vurderes

Mit afsæt er, at sørgende skal have det bedre. Jeg er i daglig og professionel kontakt med sørgende, og de fleste er der ikke pga. dødsfald men pga. svigt, kærestesorg, skilsmisse etc. Og de sidder der, fordi der ikke er nogen, der har set, hørt eller anerkendt deres sorg. Ofte fordi de har oplevet, at deres sorg er blevet vurderet, vejet og fundet for let. Ofte har det påvirket deres liv negativt i ofte mange år.

De oplever, at andre går op i detaljerne om tabet – frem for hvordan det OPLEVES eller FØLES, som er alfa og omega og altid individuelt. Ingen kan vurdere det. Heller ikke myndigheder, lovgivning eller andre professionelle.

 

Tiden læger IKKE alle sår

Tillad mig også lige at punktere myten om, at tiden læger alle sår. Det gør den ikke. Men nogen kan godt vænne sig til den.

 

Konsekvenser af sorg

Hvis du ikke bliver hørt eller får anerkendt, at du gennemgår noget frygteligt, så påvirker det dit liv negativt i lang tid på en række områder:

Fysisk.

  • Mennesker i sorg har flere sygedage – også ud over det første år efter tabet.
  • 90% har svært ved at koncentrere sig.
  • 20% er så negativt påvirket i op til et år, at det påvirker deres performance
  • 70% af sørgende får et øget forbrug af alkohol.
  • 90% af håndværkere siger, at de har flere ulykker
  • 85% af ledere har nedsat beslutningsevne

 

I privatlivet påvirker nedsat beslutningsevne fx skilsmisser, bodeling, børneaftaler, økonomi.

På karrierefronten betyder det, at performance falder, så ryger lønforhøjelsen eller forfremmelsen udebliver. Det kan give nedsat livsindkomst.

Så bliver selvtilliden lavere.

 

Ensomhed

Når man ikke kan træffe klare beslutninger, når økonomien ikke går så godt, når karrieren er negativt påvirket, og når selvtilliden er dalende, så forsvinder overskuddet til at tage sig af sine sociale relationer. Og mange har øget risiko for at blive ensom.

 

De samfundsmæssige økonomiske konsekvenser

Også samfundsmæssigt er der en lang række økonomiske konsekvenser ved sorg. Kompliceret sorg, som 10-15% får koster 3,4 milliarder om året. ”Almindelig” sorg (og sorg er ALTID individuel) vurderes til at koste ca. 16 mia. om året. 

Sorg har simpelthen enorme konsekvenser for den enkelte og for samfundet, hvis det ikke bliver respekteret og taget seriøst.

 

Hvad skal der til?

Der er brug for, at flere virksomheder anerkender, hvor meget sorg påvirker vores hverdag og vores performance. Det ville hjælpe, hvis HR-systemer fik ‘empatifri’ ind i programmerne, og at det ikke afhang af type af sorg. Det ville forhindre den angsten for også at miste arbejdet i en svær situation pga mange sygedage.

 

Vi skjuler vores sorg af angst for stigmatisering

En undersøgelse fra 2018 (Magasinet Arbejdsmiljø 2/2018) viser, at 73% af os har bevidst valgt at skjule vores sorg, fordi vi har frygtet, at det ikke var ok, at sorgen fyldte. Fordi vi har været bange for vores ansættelse. Men i og med at det faktisk er en helt legitim forklaring på nedsat performance, så er det jo vigtigt, at vores arbejdsgiver ved det. Og ikke mindst sørger for noget hjælp.

 

Berøringsangsten lammer

Jeg ville ønske, at HR, AMR og TR-systemerne var klædt bedre på til at kunne være en støtte, for folk i sorg er typisk de sidste til at gøre opmærksom på, at de har brug for hjælp. Virksomheder vurderer ofte ikke, at det er noget, de kan være bekendt at gå ind over, for ”sorg er for privat”, som en HR-direktør sagde til mig. Hvis du er hårdt ramt af sorg, så vil du meget gerne have hjælp. Ingen har lyst til at have det dårligt.

Nogen få får bevilget et forløb hos en psykolog gennem virksomhedens sundhedsforsikring, og jeg ønsker absolut ikke at lægge med ud med en kompetent faggruppe, jeg kan blot konstatere, at jeg har haft en del kunder, der ikke har fået den fornødne hjælp der.

 

Sorg kan ligne stress, men er det ikke

Flere har så oplevet, at de bliver sygemeldt med stress, fordi deres hjerner og kroppe ikke kan klare mere. Men et stressforløb hjælper ikke, for hovedårsagen er sorg. Det kan du læse om her (https://www.mettehl.dk/stress-og-sorg-ser-ens-ud-skal-behandles-forskelligt/)

 

Sorg er en normal følelse

Der er ikke noget i vejen med sørgende. De har ikke brug for terapi eller at blive analyseret. De har brug for at få deres følelser hørt og anerkendt. De har brug for at vide, at de reagerer normalt, og ofte har de bare brug for at tale om deres sorg. Og gerne i et struktureret sorgbearbejdningsforløb. Ikke sorghelbredelse.

 

Vi taler hellere om sorgen som ‘koncept’ end som den helt konkrete destruktive kraft, den er i menneskets liv. Vi gør sorgen akademisk og taler om den i udstrakt arm, men vi LYTTER ikke. Og det hjælper faktisk.

  

Kilde for tal: Grief Index – en publikation, der bliver offentligt refereret til her, og som jeg ellers har som PDF. Kontakt gerne. 

Ønsker du hjælp til dine medarbejdere, så kontakt mig gerne på 26 18 61 90.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *