Om at føle sig presset

Scenen er en lørdag aften i januar i en lufthavnsrestaurant. Jeg har ventet længe på at få tjenerens opmærk-somhed. Det er indlysende, at de er underbemandet, og de har travlt. Efter ca. 20 minutter lykkes det for mig at afgive min bestilling. Og drikkevarerne kommer relativt hurtigt, og det gør maden sådan set også. Jeg spiser min mad. Den smager udmærket. Så venter jeg et godt stykke tid for at komme til at betale.


Jeg betaler med kontanter - har lige penge. Og vi har en fin høflig og venlig udveksling. Og så er det tjeneren siger: -Jeg vil lige gøre dig opmærksom på, at din regning er uden drikkepenge. Jeg hører ham ikke helt første gang - kan ikke helt tro, hvad jeg hører, for det er i et land, hvor man normalt ikke giver drikkepenge. Men jeg hører ham fint. Og jeg ved godt, at maden (lufthavnsrestauranter = relativt høj pris uanset hvad) måske ikke helt er prisen værd. Og ventetiden på opmærksomheden er det slet ikke. Så jeg rejser mig hurtigt og går.


På den ene side glad for ikke at give efter for det, som man kan kalde mange ting, men jeg vil kalde det følelsesmæssig afpresning. Og så tænker jeg over, hvor tit man egentlig gør det. Fordi man bliver fanget I situationen. Jeg kender til kursusudbydere, der nærmet kupper kursisterne I pauserne, for at de skal sige begejstrede ting på en video. Og fordi de er høflige, så gør de det. Men jeg tænker tit på, om de mon fortryder det bagefter, når det er for sent. Jeg tænker på de gange, jeg er gået med til noget, fordi jeg ikke har givet mig selv lov til lige at tænke noget igennem. Og hver gang har jeg den samme lidt dårlige smag I munden, som oplevelsen i lufthavnen gav mig. Jeg vil ikke presses - heller ikke selv om du spørger venligt.

97 visninger

Mette Hvied Lauesen • Industriparken 4 • 2750 Ballerup • Denmark 

+45 26 18 61 90 • mhl(a)mettehl.dk • CVR: 27531385 • Bankkonto: 9070 1629896046

paypal_logo.png
  • Instagram
  • Twitter
  • Facebook
  • envelope-35394_1280

MHLauesen 2020 ©