Som leder af andre og som leder af dig selv, har du brug for at finde den stil, de metoder og den “ånd”, som er mest dig. Hvorfor? Det giver dig mest troværdighed, og det gør også, at du kan begå dig både autentisk og ubesværet.
Noget af det, jeg arbejder med, når jeg hjælper folk med den afdækning er følgende elementer, vi altid ser på:
Dine værdier – hvad er dine helt personlige værdier, og hvordan kan du tage dem i anvendelse i beslutninger, i valg og i daglige adfærd?
Dine medfødte styrker. Via Enneagrammet kan vi relativt hurtigt få afdækket, de gaver, du blev født med. Fx er type 5 i stand til både at håndtere de helt små detaljer og samtidig bevare overblikket.
Dine præferencer: Hvilket miljø trives du bedst i? Har du brug for løbende anerkendelse eller har du et stort behov for selv at køre med bolden? Trives du bedst i et højt eller et roligt tempo med sikker fremdrift? Kan du bedst lide korte opgaver eller lange projekter? Hvornår føler du dig motiveret?
Dit personlige lederskab er helt uafhængigt af, om du har titel af leder eller ej – men det er DIG, der leder dit liv. Så gør bedst muligt brug af dine talenter.
Hør, hvordan du kan blive stærkere