Dig, din karriere og dit liv

Jeg ser desværre en del klienter, som med tiden har fået uoverensstemmelser mellem deres arbejdsliv, deres forventninger til sig selv og til arbejdet og deres ønsker for et godt liv.

Jeg kunne godt ønske, at der var flere muligheder for at kunne have et mere fleksibelt arbejdsliv, så ens arbejdsliv kunne tilpasses livets faser – hvad enten det handler om småbørnsforældre, der godt vil bruge mere tid med deres børn samtidig med, at de kan og vil bruges erhvervsmæssigt eller mennesker, der ønsker at bruge sig selv på flere måder end blot det, som et fuldtidsjob kan tilbyde. Og jeg oplever i stigende grad mennesker, der kommer i klemme. De oplever, at de ikke mere føler sig rigtigt ”hjemme” i det, som de ellers har haft det fint med i årevis. Det kan være noget med, at de selv har ændret sig over tid (og det gør mennesker), at arbejdet har ændret sig over tid – eller at forventninger på deres egne og andres har ændret sig over tid.

Det eneste konstante i livet er forandringer. Og dermed kommer også vores løbende ændrede tilgang til forandringer. Hvad vi blindt accepterede for 10 år siden, er måske ikke godt for os nu, og hvad vi tidligere fandt svært, er nu noget, som vi accepterer uden yderligere omtanke.

Det er rigtig vigtigt, at man løbende mærker efter, om man er der, hvor man bør være. Går man for længe ud ad et spor, som ikke ”passer”, så kommer der en reaktion. Nogen går ned med stress, nogen snerrer for meget ad ægtefællen eller børnene, nogen oplever, at de ikke har helt styr på det, de bør have styr på og fælles er, at de ikke trives.

Det kan du selv gøreOg hvordan får du så det overblik? Noget, der kunne gøre en forskel er, at skrive de 10 vigtigste værdier eller parametre ned for din hverdag og så vurdere hver af dem på en skala fra 1-10 på dels, hvor du gerne vil hen og dels, hvad status er lige nu.Til sidst lægger du en plan for, hvordan du ændrer hver enkelt værdi/parameter, så du kommer derhen, hvor du gerne vil. Husk at være konkret og præcis og husk at sætte en tidsplan op for, hvornår du gør noget. Og nej – jeg skriver med vilje ikke noget om, at det er let, eller at det er hurtigt. Det er ingen af delene.

Men stadigvæk: Hvor ville det være skønt, hvis vi alle kunne bruge hele vores klaviatur af talenter i hverdagen

Tilmelding til nyhedsbrev

Der er ingen kommentarer at vise.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *