Taknemmelighedsfælden


Forleden blev jeg fanget i den igen. I taknemmelighedsfælden. I den der situation, hvor nogen gjorde noget for mig, uden jeg havde bedt om det - uden at jeg havde brug for det - og uden at vide, om det overhovedet var noget, der betød noget for mig. Du kender den garanteret også.


Så står man der og hopper lidt frem og tilbage, for på den ene side så vil man jo gerne være et pænt og høfligt menneske, som også anerkender den store indsats. På den anden side så er det jo også lidt rart at blive hjulpet med det, man har brug - i stedet for det, som nogen andre synes, man har brug for. Så man (jeg) blev - igen - lige fanget på det forkerte ben i forhold til den taknemmelighed, som jeg burde udtrykke, og som jeg dybest set ikke følte. Jeg har lært at anerkende og rose den store arbejdsindsats. Jeg er jo ikke noget uhyre. (Tror jeg.)


De her mennesker har en både sjette og syvende sans for, hvornår de kan kaste sig med stor ildhu over noget, som de synes, du trænger til. Begynder det at lyde lidt af at overskride grænser? Ja, det synes jeg, det gør. Det at insistere på at hjælpe nogen uden at vide, om de har brug for det, er jo også en vurdering af deres valg. En holdning til, hvorvidt man synes, andre gør noget godt nok eller ej. Faktisk har jeg i det her lidt sluttede selskab en gang sendt en hjem, fordi denne højtelskede person syntes, at mit køkken trængte til rengøring. Mit køkken er mit domæne. Hvad du synes om det, har ikke noget med mig at gøre. Og jeg vil i hvert fald ikke også være taknemmelig over, at du overskrider alle mine grænser i mit domæne. Vi er dog blevet gode venner igen. Det gav en god snak i øvrigt.


Der er det med taknemmelighedsfælden, at den som regel bliver spændt af nogen, der har brug for, at du siger tak. Men de er ofte slet ikke beviste om det, så de knokler fordi, de tror, at du så bliver glad og så siger tak. Og jo mere de knokler, jo vanskeligere er det. Jeg har fundet ud af, at en måde at håndtere det på (hvis jeg er hurtig) er at skynde mig at sætte dem til at lave noget, som jeg har brug for hjælp til. Men man skal være hurtig! Og man skal være forberedt! Hvad har jeg brug for hjælp til og så slå til - hurtigt som en ninja - når nogen af de omvandrende taknemmelighedsfælder dukker op. Nogen af dem har jeg forsøgt at forklare noget med domæner og grænser, men det glider lidt af. Det handler jo ikke om mig og mine behov. Det handler om deres. Og deres behov vil jeg godt være med til at dække - hvis det samtidig stemmer med mine egne.


Jeg er stadig væk ikke ret god til det, men jeg tror, at det er den rigtige vej. Måske jeg skulle købe mig en lusket lille lommebog og skrive den slags opgaver op i?

14 visninger

Mette Hvied Lauesen • Industriparken 4 • 2750 Ballerup • Denmark 

+45 26 18 61 90 • mhl(a)mettehl.dk • CVR: 27531385 • Bankkonto: 9070 1629896046

paypal_logo.png
  • Instagram
  • Twitter
  • Facebook
  • envelope-35394_1280

MHLauesen 2020 ©