Tager du for meget ansvar?




Det var en fredag aften ud af Geneve. Alle lod vi til at være trætte og lidt pirrelige og ville bare hjem. Vi lettede nogenlunde til tiden, og så gik serveringen i gang - og midt i den, kom skiltet på igen med, at vi skulle tage sikkerhedsbæltet på igen pga. Turbulens. Og så var det stewardessen sagde over højttaleren: Vi undskylder turbulensen. 


Det fik mig til at tænke på, hvor tit vi tager ansvaret for noget, der er helt og aldeles uden for vores kontrol. Stewardessen og flypersonalet havde absolut intet ansvar for turbulensen, og derfor absolut intet at undskylde for. I stedet for kunne de have sagt noget i stil med: - Det er rigtig ærgerligt, men vi er stødt ind i noget turbulens, og derfor er det en god ide, hvis I beholder sikkerhedsbæltet på, mens det varer. 


Verden kan dybest set deles op i tre slags mennesker:

  1. Dem, der tager ansvaret for sig selv.

  2. Dem, der tager ansvaret for egne OG egne andres fejl.Og dem, der ikke tager ansvar for nogen af delene.

  3. De sidste synes jeg er trælse. Jeg oplever dem som, at man ikke kan regne med dem, og jeg forsøger at undgå dem eller arbejde mig uden om dem, hvis jeg møder dem. 


Dem i den mellemste kategori møder jeg med jævne mellemrum, når det er blevet for meget, og de er blevet helt nedslidt. Der sker nemlig det, at hvis du undskylder for noget, der ikke er dit ansvar, så tror folk, at det ER dit ansvar. Og så får du al deres frustration og irritation smidt lige i hovedet. Og det synes jeg ikke, du har fortjent. Det er helt ok, at min undskylder og tager ansvar for det, man har gjort forkert. Men ikke det andet. Det er simpelt hen ikke noget, der hører hjemme i din butik. Det gælder fx hvis du ikke kan udføre dine arbejdsopgaver, når du ikke har fået de nødvendige maskiner eller materialer stillet til rådighed - eller ikke får de instruktioner, du har brug for. Og derfor er det vigtigt, at du får taget den snak med din leder eller andre, der forventer, at du leverer. Også selv om du rent faktisk ikke har mulighed for det.  


Den tredje kategori har jeg så lidt til overs for, at jeg vil springe dem over. Det burde være indlysende, at vi er ude noget med ansvarsløshed, respektløshed og rendyrket egoisme. Det er der ikke plads til nogen steder.


Hvis du er leder, så kan du godt opleve at have en medarbejder, der jokker usædvanligt meget i nælderne. Så har du ansvaret for det, der kommer ud af afdelingen - herunder medarbejdernes fejl. Det er ikke sikkert, at det er en undskyldning, der er brug. Ofte kan du nøjes med en beklagelse, som er en konstatering af, at noget er rigtig ærgerligt. En undskyldning giver man, hvis man har gjort noget forkert. Det betyder så ikke, at det skal være konsekvensløst, hvis du har en medarbejder, der laver den samme fejl gang på gang.


Det kan du heller ikke holde til karrieremæssigt. Der må du have en kammeratlig samtale eller I finder sammen ud af, hvordan man kan undgå, at det sker igen. Men det er en anden historie. 


Så det jeg vil sige er: Undskyld, hvis du har gjort noget forkert. Ikke hvis andre gør det. Det må de selv gøre. 

5 visninger

Mette Hvied Lauesen • Industriparken 4 • 2750 Ballerup • Denmark 

+45 26 18 61 90 • mhl(a)mettehl.dk • CVR: 27531385 • Bankkonto: 9070 1629896046

  • envelope-35394_1280
  • Grey Facebook Icon
  • Grey Instagram Icon
  • Grey Twitter Icon