Hvornår har du tænkt dig at tænke?



Jeg har lige tilbragt ugen med en skøn flok ledere fra hele verden, der skulle skærpes på deres lederkvaliteter og -egenskaber på et lederkursus hos Leadership Sculptor (#LeadSculpt #EmboLabLead).


De havde til en vis grad den opfattelse, at de var kommet for at styrke deres faglighed. Det var de for så vidt også - men vi gjorde det ved at gøre dem opmærksomme på styrken i, at de sørgede for at have tid til at tænke, lægge planer og have mulighed for at være fagligt kreative. Og det er svært, for hverdagen består ofte af en masse mindre ildebrande, der skal slukkes for at forhindre den store ildebrand. Og det kan være dræbende for den overordnede målsætning og for at have blik for visionen.


For disse skønne lederes vedkommende betød det, at det blev klart for dem, at de skulle passe på deres tid. Hvis man ikke passer på sin tid, så drukner man let i små dumme opgaver, som ens medarbejdere fint selv kunne - hvis de bare fik lov til at tænke sig om (for det er jo så let lige at gøre det selv - det ved alle curlingforældre). Masser af ansvarlige ledere - og mennesker i al almindelighed - vil gerne lige hjælpe andre, så vupti!, så kan alle komme videre. Men det betyder også, at man berøver sine medarbejdere muligheden af selv at finde ud af det. Og det er ikke så godt. Og hver gang du ikke hjælper andre med at gøre det selv, så tager du noget tid fra dig selv til at tænke. Og du forhindrer dine medarbejder i at udvikle sig og styrke deres færdigheder - herunder øget selvtillid. For de fleste af os kan meget mere, end vi tror, vi skal bare lige have rummet til det.


Hvis du skal have hjernerummet til at tage de store og betydningsfulde beslutninger, så er det vigtigt, at du ikke fylder din hjerne med alle mulige mere eller mindre ligegyldige småbeslutninger, for de fjerner fokus fra de store beslutninger. Barack Obama gik fx altid under sin præsidentperiode i det tøj, der blev lagt frem, og spiste den morgenmad, der stod på bordet. Han ville ikke bruge sit krudt på ligegyldige småbeslutninger, inden han satte sig i det Ovale Værelse, hvor han skulle træffe store beslutninger. Det kan du læse om her:


Flere af ugens ledere havde opdaget, at hvis de virkeligt skulle tænke og fordybe sig, så måtte de væk fra kontoret - eller I hvert fald sørge for at frede deres tid eller lukke deres dør noget af tiden. En enkelt af dem havde oven i købet gjort det til en årlig tradition, at hun og et par kolleger tog til den samme konference hvert år, hvor de så dybest set arbejdede på afdelingens strategi i stedet for. De købte sig til tænketid. Man skulle tro, at det var noget, de godt kunne gøre derhjemme, hvis de altså fik prioriteret tiden til det.

Så du skal sørge for at holde tid fri i din kalender til bare at tænke.

Derfor kommer her nogle helt konkrete råd:

  • Det er helt fint, at du har et princip om at have en åben dør, så man kan komme forbi og spørge dig, men ingen siger, at det behøver at være helt tiden. Du kan sagtens beslutte, at det skal være inden for nogen bestemte tidspunkter.

  • Du kan fint lave den forventningsafstemning med dine medarbejdere, at de skal komme med et par løsningsforslag i ærmet selv, så kan I tale om dem.

  • Sørg for at få gået gennem afdelingen et par gange i løbet af dagen - og hvis du så bliver "overfaldet" med ting, der skal fikses, så bed folk om at lave en aftale med dig senere. Fx lige før eller efter din dør er åben.

  • Du kan eventuelt bruge nedenstående model, som er vældig simpel og vældig effektiv


For hvorfor skulle dine medarbejdere respektere din tid, hvis du ikke gør det selv?


Hvordan skulle du få løsningsorienterede, fremsynede medarbejdere, hvis du fikser alting for dem?


Hvordan skulle du kunne træffe de store og vigtige beslutninger, hvis de små og ligegyldige står og fylder?

12 visninger

Mette Hvied Lauesen • Industriparken 4 • 2750 Ballerup • Denmark 

+45 26 18 61 90 • mhl(a)mettehl.dk • CVR: 27531385 • Bankkonto: 9070 1629896046

paypal_logo.png
  • Instagram
  • Twitter
  • Facebook
  • envelope-35394_1280

MHLauesen 2020 ©