Hvad vil du fortryde i dit liv?

Opdateret: 16. dec. 2018

6.11.2016


Amerikanske forskere har fundet ud af, at vi langt oftere fortryder ting, vi IKKE gjorde, frem for ting, vi gjorde.


De ting, vi gjorde som var dumme eller forkerte, dem fortryder vi sjældent, for vi har ofte lært noget af dem eller de ført noget med sig, som var godt, eller også var det bare ikke så slemt, at det fyldte noget efterfølgende. Næ, det der virkeligt fylder er alt det, som vi IKKE gjorde, som vi ønskede vi havde gjort. Det viser et amerikansk forskningsstudie. Her spurgte de en lang række mennesker i 70’erne om, hvad de mest havde fortrudt i livet, og 4 ud af 5 fortrød noget, de IKKE gjorde. Dvs. at det fejlslagne ægteskab, det elendige job, den kiksede tale – alle disse ting betød mindre end det, man ikke fik gjort.


Hvad betyder det så for dig? Ja, det betyder bl.a., at det, der lige nu, ser ud til at være svært, uoverskueligt, grænseoverskridende osv kan være det, som du måske fortryder, du aldrig fik gjort.


Hvor tit fortæller du dig selv, at noget ikke er værd at gøre, fordi det kan være besværligt, ubehageligt, dyrt etc. – men hvor det er noget, du virkelig brænder for. Det er helt fair nok at sige nej til ting, hvis du har lavet en god og grundig analyse af, hvad du ville få ud af ”det” i forhold til, hvad det ville koste. Men det kræver altså, at du sætter dig ned og tænker dig godt om.


Hvad kan DU gøre

Du kan med fordel overveje følgende

  • Hvad VED jeg det nye vil give mig, som jeg ikke havde før?

  • Hvad TROR jeg, det nye vil give mig, som ikke havde før? Og hvor sandsynligt er det?

  • Hvad vil det nye KOSTE mig? Penge, tid, relationer, besvær

  • Hvem bør og hvem bør ikke PÅVIRKE min beslutning

Ville det ikke bare være skønt at kunne sige til eller fra på et solidt beslutningsgrundlag - og så fortryde noget mindre?


#valg #værdier #viden

13 visninger

Mette Hvied Lauesen • Industriparken 4 • 2750 Ballerup • Denmark 

+45 26 18 61 90 • mhl(a)mettehl.dk • CVR: 27531385 • Bankkonto: 9070 1629896046

paypal_logo.png
  • Instagram
  • Twitter
  • Facebook
  • envelope-35394_1280

MHLauesen 2020 ©